Tuesday 10 March 2009

D. 14/11 tog jeg på weekend tur til Nagano, med Priscilla og hendes ven Shogo.
Vi mødtes på den lokale togstation, og jeg var selvfølgelig forsinket (grundet tømmermænd...), hvorfra vi tog toget til Nagoya, hvor vi mødtes med Shogo.
Vi købte frokost i det lokale supermarked, og her viser Purichan sit valg, på en af mellem stationerne.

(undskyld understregningen, men jeg ved ikke pt. hvordan man fjerner den. Jeg hader Blogger.)
Vi mødtes med Shogo på Nagoya station, og hvorfra turen fortsatte i hans bil. Aftenens Attraktioner foregik i Nagoya, hvor Shogo viste os nogle af de lokale attraktioner. (det skal lige nævnes at Nagoya er ca. 3 gange større end København. - De har endda et øgenavn for en bestemt frisure, der kaldes 'Nagoya Maki', som vel er det Japanske svar på 'Ishøj fontænen' eller 'Brøndby Muren'... smukt.)
Shogo viste os bla. en af de overdækkede shopping-gader - hvor der ikke var mangel på interessante skilte...
Magic spillernes mekka?...

Uha.

Efter vores rundtur I Nagoya, mødtes vi med Shogos forældre, på en restaurant (hvorfra jeg desværre ikke har nogle billeder.) De var super søde, og meget fascinerede af de to eksotiske vesterlændinge. Vi spiste en fremragende middag sammen, og tilbragte natten i Shogos lejlighed, før vi , meget tidligt, næste morgen drog afsted mod Nagano.

Fortsættelse følger i del 2...


Jeg malede et 'speedpaint' af et af de fotos, jeg tog på vores tur til Gosho. Det tog ca. 1 time i photoshop. I mangel på en ordentlig opdatering ville jeg gerne dele det med jer... =)
*Tryk på billedet for fuld størrelse*

Wednesday 25 February 2009

Hvis nogen af jer har undret jer over, hvad jeg bruger min tid på, udover at poste her, så tjek dette link:
http://conceptart.org/forums/showthread.php?p=2147816#post2147816
Det er en 'blog' kaldet 'A Sketch A Day', på conceptart.org, som jeg har været med til at starte, og poster på (næsten) hver dag. Det er en tråd hvor en gruppe af talentfulde folk, fra Danmarks Designskole, poster daglige skitser. Mit alias er 'Genius Malignus'.

(For dem der er interesserede; Læg mærke til at der er 27 sider med skitser - og at de andre folk der poster er super dygtige!)

Thursday 19 February 2009

Nu er det ved at være lidt tid siden, jeg sidst har postet, så her er en 'update' =) Jeg har haft så meget at se til, at jeg er kommet temmelig meget bagefter, men nu da mit semester er overstået, skulle der være en smule tid til at få indhentet det forsømte...

D.13-11-2008 tog jeg ind til Kyoto, for at se det Kejserlige palads (Kyoto Gosho), sammen med On-chan, Rui-chan og Priscilla (Puri-chan). Det er tilsyneladende kun åbent, meget få dage om året, så det var heldigt at jeg var her, i en af disse perioder.
Det var en solrig og varm dag - nærmest som sensommer i DK, selvom det var i November. Vejret i Kyoto er luksus =)

En vagt - meget autoritær. Bare se hans ansigt.

Hele komplekset er enormt. Det står i meget stærk kontrast til den generelt meget sammenpressede byggestil, der kendetegner Kyoto, og Japanske byer generelt.
Der var ikke nogen adgang til selve paladset, så det var kun de udendørs arealer, og parken, vi havde adgang til. Ikke desto mindre var det temmelig imponerende, og storslået. Gav mig drømme om en Japansk have, når jeg engang flytter ud af storbyen...
fra venstre: On-chan, Rui-chan og Puri-chan.

Monday 12 January 2009

D.03-11-2008;
Om aftenen var jeg blevet inviteret til koncert af Sakichan, og Kuni og hans kæreste. Jeg mødtes med Saki, Kuni og Bunbun på Saiin togstationen, hvorfra vi fulgtes til spillestedet - der hed 'Oh La La'. Det var et meget lille, og ret hyggeligt sted - med en lidt 'Hippie' agtig indretning.

På programmet den aften var der 5 undergrundsbands, hvoraf ét af dem (Chincilla Silas Hole) har en 'forsanger ' der studerer på mit universitet. Der var her tale om et syrerockband, med klare inspirationskilder hentet fra 70'erne - som bestod af Bas, Trommer og skrig. Der var god energi i deres musik, og forsangerens udfoldelser var ikke så lidt morsomme.


Saki-chan og Bun-chan.

Ham her fyren optrådte solo, med en blanding af guitar, og beats spillet fra hans laptop. Han var en alt for grineren type, der ikke turde se på publikum, og som spassede helt ud på scenen. Publikum, jeg selv inkluderet, var færdige af grin over hans show. Det var fantastisk!

Efter det sidste band havde spillet, skulle vi videre i byen - og tog det sidste tog til Kawaramachi. I toget lejede Rei-chan (Kuni's kæreste) og trommeslageren fra Chincilla Silas Hole modeshow, med de meget smukkke englehårs guilander, de havde taget med fra Oh La La. Alt for grineren.

Fyren til højre er forsangeren i førnævnte band, og hans navn lyder som 'lighter' eller 'raita'...



Stedet vi endte, var den nok skumleste smug-kro jeg har været på længe; det var et sted der hed 'Neko Ana (Cat Hole)', som nærmest bare var dagligstuen i et traditionelt Japansk hus, som var super rodet og halvskummelt. Værtinden havde også en del katte (og deraf navnet vil jeg tro) - og vel nok det mest beskidte køkken jeg i mit liv har set. Dette opdagede jeg dog først, da jeg ved 5 tiden om morgenen smuttede hjemad, og lige fik kastet et blik ind af køkkendøren. Det må dog siges, at det også var det billigste værsthus jeg har været på I Japan - lad os se om jeg ikke eneder med at vende tilbage igen...
Det er sgu altid fedt at se en anden side af byen, og miljøet.